På Roskilde Universitet er hele vores campus samlet ét sted. Men man kan derfor hurtigt fare vild blandt universitetets mange bygninger.
Vi har, i denne lektion, derfor samlet alle de steder som vi synes er vigtigste på campus, så du ved hvordan du skal navigere dig herude!
Dette er et kort over vores campus. Her kan man se hvor alle de forskellige bygninger, parkeringspladser og vigtige lokationer er placeret. På How to RUC finder du en video, hvor du kan se hvordan campus reelt ser ud. Her gennemgår de de vigtigste bygninger, så du nemt kan danne dig et indtryk af hvordan campus ser ud. I denne lektion vil vi dog vise hvilke bygninger og faciliteter som vi gør os mest brug af som studerende.
Hvis du har brug for ekstra hjælp til at finde den bygning du skal være i, så kan du bruge “MazeMap”. Her kan du søge på den bygning og det lokale som du skal være i, hvor den her vil kunne guide dig til hvor du præcis skal hen.
De overstregninger som du kan se på kortet, er der hvor der er spæret af for byggepladserne. Her kan man ikke gå rundt, før renovationerne er færdige. Så hvis man skal ind i en bygning der ligger i dette område, så skal man gå uden om byggeriet, da der altid vil være indgange som man stadig kan komme ind ad.
Det grønne markerer alle de stier som man kan gå langs på campus. Men hvis du er i tvivl om hvordan man kommer et sted hen, så husk bare at hive “MazeMap” frem. MazeMap eksisterer både som en hjemmeside og en APP på telefonen.
Kvadratroden og biblioteket
Her ser du RUC’s hovedindgang ‘Kvadratroden’ og campus biblioteket. De ligger lige ved siden af hinanden og er typisk det første du møder på campus.
Ud over at låne bøger, så er der mange hyggelige steder at være ved og på biblioteket, hvor man kan sidde og arbejde eller hygge med sine venner.
Kælderen i biblioteket gemmer også på rigtig mange siddepladser med vindue i øjenhøjde til søen udenfor
Der er også siddepladser langs søen, hvor man kan sidde og læse
Der er rigtig mange siddepladser indenfor med en god udsigt
Studenterhuset
Studenterhuset er centrum for næsten alle de frivillige organisationer på RUC. Det er her hvor mange af organisationerne har kontorer, fordelt på bygningens to etager. Man er velkommen til at komme op og sige hej, hvilket også gælder vores eget kontor! - I kan læse mere om de frivillige organisationer herude på RUC i modul 2 i lektionen omkring frivillige organisationer.
Den mest populære organisation på RUC er helt klart RUCBar - en studenterdrevet bar, som består af 100% frivilligt arbejde. Her kan man snuppe en kop kaffe eller øl sammen med sine studiekammerater. De holder også en masse events og fester, så husk at hold jer opdaterede på deres sociale medier!
RUCBar
Andre fede steder på campus
Der er mange fede steder rundt omkring i krogene af de forskellige bygninger på RUC - så det handler bare om at finde dem!
FABLab i bygning 9 bliver også vist i how to RUC, men det er et virkelig fedt sted hvor du kan lave håndarbejde eller hænge ud
Her er størstedelen af underetagen i bygning 21 en hyggekrog med både pool og bordfodbold
Mellem kantinen og 40 bygningerne er der en masse udendørs siddeplader i drivhuse, på bænke, under halvtag og på forskellige strukturer
Jaaa… det her er et øhm- grupperum..? Man går tit forbi den og altså den ser spændende ud men… ja, vi har aldrig selv brugt det
Bygning 41’s tagterrasse er et mega hyggeligt sted at hænge ud. Der er både siddepladser med hynder, bålfade og en petanque bane!
De fleste bygninger har også hyggekroge som man kan benytte sig af
bygning 45 og 46 er der lignende hyggekroge på alle bygningernes etager
RUC campus er omringet af natur, hvor man især finder mange områder man kan benytte sig af
Lige ved siden af 40 bygningerne og P3 parkeringspladsen finder man et stort åbent græs areal som også ligger lige ved siden af en skov!
Bygning 27 har flotte åbne fællesområder som ofte bliver brugt til begivenheder
Hvis man følger stien rund om RUC, så finder man hurtigt marker med køer, geder, får og heste