Velkommen til Institut for Naturvidenskab og Miljø
Institut for Naturvidenskab og Miljø (INM) er et at RUCs fire institutter. INM er ansvarlig for Den Naturvidenskablige Bacheloruddannelse og Den Internationale Bacheloruddannelse i Natural Sciences. Til dagligt kommer du ikke til at gå rundt og tænke over hvilket institut du nødvendigvis tilhører, da institutterne langt hen af vejen bare er en måde for universitetet at strukturere hvilke undervisere og administrative medarbejdere der er ansat hvor, samt hvilke uddannelser og studerende de har ansvaret for. Det er i stedet med til at præsentere nogle logikker for dig, om hvilke bygninger du kan forvente at bruge tid i, hvilke ansatte der sidder i de bygninger, samt hvilket socialt, fagligt og demokratisk miljø du kommer til at bevæge dig omkring i din studietid.
Bygning 27 er hjertet af Den Naturvidenskablige Bacheloruddannelse. Bygningen indeholder et teorilokale hvor størstedelen af jeres studieaktiviteter vil foregå. Bygningen er ligesom de fleste andre bygninger på RUC fyldt med mindre grupperum som i kan bruge i forbindelse med det semesterprojekt i skal skrive hvert semester.
Husene er til for jer studerende, og i har mulighed for at bruge dem til meget mere end bare studiet. I kan eksempelvis holde fester gennem jeres festudvalg, hyggecaféer, filmaftener og meget mere.
Derudover har i også mulighed for at have indflydelse på hvordan husene er indrettet, hvilke malerier/plakater der hænger rundt omkring, hvordan loungeområderne ser ud, og, hvis RUC går med til det, bestemme at en bestemt væg i et bestemt lokale skal farves i en anden farve.
Kort sagt - Tag ejerskab over jeres fysiske studiemiljø, og vær med til at skabe de bedste rammer for jeres studietid. Selvfølgelig inden for Universitetets rammer og regler ;)
Nat Bygningerne
Vigtige personer at kende fra din uddannelse
Igennem din uddannelse kommer du til at møde mange forskellige ansatte og undervisere, men i løbet af dine tre første semestre er der nogle bestemte mennesker du kommer til at møde meget mere end andre. Når nye studerende takker ja til deres optagelse på den Naturvidenskablige bachelor bliver de sat på et bachelorhold hvor hvert af disse hold har tilknyttet en Holdkoordinator, en Studiemiljøtutor og Projektvejledere.
Jeres studiemiljøtutor er en ældre studerende som er ansat til, kort sagt, at hjælpe jer med at have en fed studietid. De kan betegnes som en god ven, eller en ældre søskende man kan gå til når man er fortvivlet eller har spørgsmål om sit studie. De kan lytte til dine frustrationer, og bidrage med perspektiver fra deres egen erfaring med studiet, og hvis de ikke selv kan svare på dine spørgsmål kan de hjælpe dig med at få fat i den rigtige person som kan. En form for vejviser, som har været i gennem meget af det samme du selv skal igennem. Derudover er de der for at hjælpe jer som hold med at føre de ting ud i livet som i ønsker. De kan hjælpe jer med at etablere udvalg på jeres hold og guide jer til hvordan i kan afholde sociale og faglige arrangementer på holdet.
Studiemiljøtutor
Jeres holdkoordinator svarer lidt til en form for klasselærer. Holdkoordinatoren er en ansat underviser, som blandt andet står for at koordinere jeres projektdannelse, undervise på nogle af jeres kurser og være til rådighed for jer hvis i har spørgsmål.
Holdkoordinator
Projektvejlederne er lektorer eller Phd. studerende som er ansatte til at vejlede de projektopgaver i skriver hvert semester. Hver projektgruppe får tildelt en vejleder hvis faglighed matcher med det i skriver om i jeres projekt, og de vil holde møder med jer i løbet af semestret og pege jer i den rigtige retning i forhold til jeres undersøgelse.
Projektvejleder
Projektarbejde -
Studiemiljø -
Husudvalg -
Dannelse -
Demokrati -
Faglighed -
Naturvidenskab -
Husfester -
Projektarbejde - Studiemiljø - Husudvalg - Dannelse - Demokrati - Faglighed - Naturvidenskab - Husfester -
Jeres lokale festudvalg
Der kan være mange forventninger til at starte på et universitet og nogle af jer har helt sikkert forventninger om at jeres tid på universitetet vil medføre en hel masse fede fester. Det er fedest når ens forventninger også bliver forløst og der er i så heldige at RUC først og fremmest har en lang række forskellige festudvalg som holder fede fester i løbet af semestret, og derudover at i på den Naturvidenskablige bachelor har jeres helt eget festudvalg - NATcafe.
Natcafe er festudvalget for Naturvidenskabstuderende på RUC. Hvert semester leverer de vildt fede fester i kan deltage i kvit og frit. De sørger altid for en festlig bar, god stemning og fed musik på dansegulvet.
Hvis i gerne vil blive opdateret på de fede fester de afholder, så sørg for at følge dem med det samme på Instagram og Facebook.
Og ja - Du kan sagtens blive medlem ;)
NATcafe
NAT-rådet
Nat-rådet er lige startet op på ny her i august — og du skal være mere end velkommen til at blive en del af det! Fagråd, ligesom Nat-rådet, er lokale interesseorganisationer der har til formål at varetage de studerendes sociale, faglige og politiske interesser på deres uddannelse. Hvert semester afholder fagråd typisk en lang række hyggelige og spændende arrangementer som er med til at gøre studietiden på RUC endnu federe.